Er det et krav at payoffs skal være ligegyldige?

For et stykke tid siden skrev jeg et indlæg, der var trigget af et payoff, som jeg synes er så højtravende at det fuldstændigt udvandede værdien af at… have et payoff. Det var Statoils “Statoil – Forandrer hverdagen”, der stod for skud.

Efter jeg skrev indlægget, har jeg gået og lagt mærke til forskellige virksomheders payoffs, og det har slået mig, hvor mange dårlige payoffs, der i grunden findes.

Jeg tror på, at et godt payoff kan være meget effektivt. Rigtigt skåret kan det direkte eller i overført betydning skabe et billede, der igen skaber et psykologisk anker, og dermed gøre firmaets eller produktets navn til mere end blot bogstaver.

Jeg kom til at tænke på emnet, fordi jeg forleden så et payoff, som jeg synes sidder lige i skabet. Nemlig Nordjyske Gymnasiers payoff “Think – unite – create” – sammen med logoet har det en eller anden form for tidsånd over sig som appellerede til mig:

Nordjyske Gymnasiers logo 

Men nu er jeg jo ikke 15 år og på vej til at vælge ungdomsuddannelse, så med min fornemmelse for hvad de unge vil ha’ – virker det garanteret ikke over for målgruppen (For god ordens skyld: Den var for sjov).

Anyways, jeg besluttede mig for at samle lidt slogans og payoffs sammen til inspiration og afskrækkelse sammen med mine helt og aldeles subjektive kommentarer:

Dem kan vi li’:

LEGO: play for all
– relaterer sig til kerneprodukterne og udtrykker en mission

Danske Bank: Gør det du er bedst til, det gør vi
– i princippet rigtigt godt, men kun fordi, det iøvrigt hænger stærkt sammen med deres øvrige kommunikation, giver det mening. Dog virker det lidt søgt den aktuelle situation taget i betragtning – og hvem nævnte noget om værdiansættelse af IT Factory og efterfølgende lån med sikkerhed i ITF-aktier…?

Nokia: Connecting people
– kort og godt, lige i skabet. [Tilføjet: Tjek Henrik Hansens post “Connecting people – Nokia eller Facebook?”]

Nordjyske Gymnasier: Think, unite, create
– hvem sagde “hope”

Grundfos: Be > Think > Innovate >
– I forhold til ekstern markedsføring er det lidt for indadskuende efter min smag. Men som mission statement rettet mod medarbejdere, synes jeg det er et stærkt payoff.

Lockon: alarm via nettet
– så den i en tv-reklame. Befriende renset for søgt ævl… ikke så meget diller-daller, det er jo det vi laver.

DFDS: Just sail away
– det lugter af at holde fri og bare sejle ud i horisonten.

Klasselotteriet: spillet med den største millionchance
– Ikke noget fancy, men et klart statement, der underbygget produktets kerne-egenskab.

SAAB: Move your mind
– Et fint payoff til et bilmærke, der altid har gået sine egne vegne, samtidig med at det relaterer sig til kerneydelsen: At flytte dig.

Dem der ikke holder:

Danske Spil: til glæde og til gavn
– Den ér altså lidt svær at tage alvorligt, når vi alle sammen godt ved, at Danske Spil tygger og spytter ludomaner ud i en lind strøm.

Brother – at your side
– også når jeg ligger på hospitalet og er meget syg? Eller er det bare noget I siger, fordi I synes det lyder cool? For pokker! Det betyder intet som helst, når man tænker på, at de sælger printere.

Bigaconcept – bedre i virkligheden
– hvad tænker de på? Det betyder ganske simpelt ikke noget som helst.

Airwick – Det er rart at være hjemme
– tak for oplysningen Airwick. Er det på grund af, at jeres produkt fjerner den lugt af bæh, der ellers altid er i mit hjem, eller er det fordi, jeg er sammen med min familie, at det er rart at være hjemme? (Airwick er bla. de duft-dimser, der kan installeres i toilettet)

Jyske Bank – gør en forskel
– gør I en forskel, eller byder I mig at gøre en forskel? Eller prøver I at være spidsfindige ved at få mig til at tænke over det?

DSB: Tog til tiden
– jeg ved godt, at det er deres gamle payoff, men det er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når der er for langt mellem virkligheden og så det man kommunikerer.

Sydbank – hvad kan vi gøre for dig
I kan lade være med at lege trailerudlejning og istedet koncentrere jer om at levere finansielle ydelser.

Alm Brand Bank: Vi tager hånd om vores kunder
– prøv at sætte et ikke ind… det giver ikke mening. Alle tager da hånd om deres kunder. Man kan så gøre det godt eller mindre godt.

Lomax: Det var nemt
– hvilket – at finde på et payoff?

DanBolig: Forstand på boligmarkedet
– Jamen, så er det godt, at I ikke handler med grise.

Jeg bliver faktisk helt trist ved not-listen. Udover at der sikkert er nogen, der har taget penge for at opfinde alt det vås, så er det også forstemmende, at dem der godkender ikke forholder sig mere kritisk til noget så vigtigt.

Nå, det er nok bare mig, der er misundelig over, at andre kan lave så let tjente penge 🙂

Smid endelig flere eksempler, gode som dårlige i kommentar-feltet, så opdaterer jeg listen.

Jyske Bank lancerer tv-station. Respekt!

jyskebanktv

Har du lagt mærke til, hvor meget Jyske Banks folk er blevet brugt som eksperter af de danske TV-stationer de sidste par år?

Umiddelbart tror jeg ikke, at Jyske Banks eksperter er klogere end deres kollegaer i de andre storbanker. Men i efteråret 2006 opførte banken et tv-studie, der teknologisk var fuldt ud på højde med en “rigtig” tv-station (læs lidt teknik-detaljer hos AVM.dk)

Så når TV 2 Finans har brug for en ekspert-kommentar i en fart, hvad er så nemmere end at connecte til Jyske Banks studie i Silkeborg?

Og nu har banken så taget et stort skridt og lanceret deres helt egen tv station på jyskebank.tv, hvor ambitionerne ikke fejler noget:

“I en tid hvor tv-mediet bliver stadig mere overfladisk, hvor journalister får stadig dårligere arbejdsbetingelser, og sværer ved at gå i dybden med en historie, får danskerne en ny tv-station. (…) danskernes nye foretrukne finansielle tv-station”.

Se et promotion indslag her: Jyske Bank præsenterer deres tv station

(Parantes: Hvorfor f….. har de ikke sikret sig, at man kan bruge deres indslag eks. på blogs som denne!?)

Nye tider…

Det bliver ekstremt spændende at følge, om Jyske Bank får succes med tiltaget. Mit bud er, at de får stor succes.

Præmisserne for journalistisk formidling har ændret sig markant bare gennem de sidste 5-10 år, og der ér alt for mange overfladiske historier – specielt i de elektroniske medier. Samtidig stiller vi som informationsforbrugere større krav til relevansen. En journalist på TV 2 Finans er nødt til at gøre en historie om finanskrisen spiselig, så hr. og fru Hakkebøf kan forstå det. Men dermed er der også en del seere, som måske vil føle sig talt ned til – og hvor de sidder med ubesvarede spørgsmål, manglende underbygninger osv. osv.

Den sidste del af seerne vil højst sandsynligt få mere ud af at se et indslag hos Jyske Bank – så det vil de gøre! Også selvom afsenderen åbenlyst prøver at bruge tv-stationen kommercielt. Vi er nemlig kloge nok til at vurdere validiteten i de informationer, vi får – og vi ved godt, at det er en del af bankens markedsføring.

Den moderne medieforbruger behøver ikke altid have et filter i form af en journalist/redaktør, der ud fra nogle universelle journalistiske principper afgør, hvad der er relevant og hvad der ikke er.

Så, respekt herfra. Jeg synes det er fantastisk at se, når nogen (modsat andre) vover at tænke store tanker og efterfølgende eksekverer med speederen i bund!