Jeg, en Rock and Roll-webkonsulent

Martin Frederiksen, en af de gode mennesker hos Klean, har begået en blog, hvor han stiller mig “tre skarpe” spørgsmål. I indledningen præsenterer han mig på følgende vis:

Hannu var med til at starte notabene.net, har været direktør i Food Solutions og er nu totalt Rock and Roll-webkonsulent, der siger sin mening, uanset om man kan lide den eller ej.

Nu er jeg vist nødt til at trykke nye visitkort, for det er sgu da en sej titel!

Læs blog-indlægget hos Klean.

Hvilken slags gummi skal der på en Nissan?

Jeg vil nærmere sige, at Nissan og Meetic har føjet nye dimensioner til begrebet irritations-markedsføring.

Hvordan kan voksne og normaltbegavede mænd få sig til at modellere begreberne så meget, at en bil repræsenterer det samme som et datingsite?

Og hvorfor er det lige, at Meetic vil voldtage deres eget produkt og tilføre irrelevant støj? Ja, jeg ved godt, at Meetic bla. lever af annoncering. Men de lever først og fremmest af at have relevante resultater på deres brugeres søgning efter en date eller en kæreste. Det kan godt være, at de får nogle fornuftige responsrater, og at der er nogle der hopper på bil-speeddating-tingen, men jeg tror de skyder sig i foden i længden, fordi de udvander deres eget produkt.

 

Sympatisk træk Sydbank. Men hvor er relevansen?

Jeg har egentlig altid anset sønderjyder (eller hedder det sydjyder nu om dage?) for at være nogle fornuftige mennesker. Godt nok er de generelt gode til at holde på pengene og “gratis” er ikke et ord, der sådan bliver brugt i flæng. Måske derfor synes Sydbank, at det er voldsomt revolutionerende, at de låner trailere ud til deres kunder. Gratis!

Forleden så jeg denne trailer holde parkeret foran en Sydbank filial :

Sydbanks trailerudlåning
“Traileren låner jeg gratis af min bank!”

Det ER et sympatisk træk af Sydbank. Og jeg er da ikke et sekund i tvivl om, at kunder, der benytter sig af tilbuddet er glade for det.

Men hvor er relevansen i forhold til Sydbanks produkter? Hvor er relevansen i forhold til Sydbanks image eller positionering i markedet? Hvilke signaler sender denne service/gimmick? Min umiddelbare reaktion var “øhhh… nå?”. De kunne lige så godt have givet mig en gratis entré til en stripbar.

Som potentiel kunde kunne jeg måske endog finde på at tænke “mon ikke bare de skulle tage at passe deres bank i stedet for at lege trailerudlejning”. Mon ikke de i denne situation skulle have skelet lidt til kollegaen ovre på Holmens Kanal med “Gør det du er bedst til. Det gør vi”.

Jeg tænker på, om et ellers velmenende, nede-på-jorden og sympatisk tilbud som dette kan have den direkte modsatte effekt af det tilsigtede? Hvordan matcher det med:

“Sydbank dækker forretningskonceptuelt og fagligt alle finansielle kundebehov – med særlig fokus på private banking-kunder og mellemstore erhvervskunder.”

Samtidig med, at Sydbanks payoff er “Hvad kan vi gøre for dig”. Det lyder – igen – meget sympatisk, men lyder det ikke også som om, at de ikke helt ved, hvad de vil?

What we can learn from spaghetti sauce

Konkurrencen om forbrugernes gunst og opmærksomhed er så hård, at der næsten er statsgaranti for fiasko, hvis dit produkt er one-size-fits-all. Hvis ikke produktet har en ægthed, en holdning, en kant, en x-faktor (måtte jo komme) – hvis ikke det formår at få køberen til at tage stilling, så kræver det en ubehagelig stor tegnebog at annoncere sig til successen.

Nedenstående video er en halvgammel sag fra 2004 udgaven af TED konferencen (tjek www.ted.com). Ikke desto mindre, så er det et fantastisk indlæg, der viser potentialet i at bryde vanetænkning inden for produktudvikling og markedsføring.

Hvorfor er det lige, at vi ofte udvikler produkter og markedsfører budskaber, der skal ramme den bredest mulige målgruppe?

Er “appellerer til mange” i virkeligheden ofte lig med “så ligegyldigt, at det ikke skræmmer ret mange væk“?

There is no good mustard or bad mustard, there is no perfect or imperfect mustard. There are only different kinds of mustard that suits different kinds of people. -Malcolm Gladwell i indlægget

Brug 18 minutter på et sjovt, lærerigt og skævt indlæg; du vil ikke fortryde det:

Læs mere om og af Malcolm Gladwell.

Sterling elsker mig ikke længere

Smag kan ikke diskuteres. Og ofte er det også formålsløst at diskutere design.

Men jeg kan fortælle, hvordan et givet design virker på mig, og hvordan jeg kommer til at opfatte virksomheden, der med sikkerhed har gjort sig nogle overvejelser i forhold til det design, den bruger som en del af sin kommunikation.

Nå, men til sagen. Jeg modtager Sterlings nyhedsbrev, der normalt ser sådan ud: 

Sterling, gammelt design

Hjerter, bløde former og rent designmæssigt en “kærlig” tone-of-voice, der skiller sig ud blandt mange andre “firkantede” flyselskaber.

Men her den anden dag, så det pludselig sådan ud:

Sterling, nyt design

Min første tanke var, at Sterling var holdt op med at holde af mig. De værdsætter mig ikke helt på samme måde længere. De plejer at kommunikere til mig med smil og kærlighed. Nu taler de til mig i en hård og firkantet tone.

Jeg ved godt at retro er det nye sort inden for design. Men jeg har svært ved at tro på, at det kan betale sig for et flyselskab at have en tone-of-voice, der leder tankerne tilbage til noget stålsat og robust fra sovjet-tiden.

Men hvad siger Sterling selv om skiftet. Fra Sterlings website:

Fra 28. marts 2008 skifter vi logo og design. Dette skift markerer vores status som et stærkt og energisk flyselskab, som tilbyder pålidelighed, fleksibilitet og fair priser.

Stærkt: Ingen tvivl – jeg kan næsten se propaganda-plakaten med den stolte arbejder i Kooperativ 256 for mig. Don’t mess with us!

Energisk: Øh…Nå ja – dimsen hælder. Er i fuld bevægelse!

Pålideliglighed: I hvert fald ingen soft shit som kærlighed, smil og andet upålideligt hippie-gejl her.

Fleksibilitet: Hvor?

Fair priser: Før var priserne lave. Har I hævet priserne, så de kun er fair nu?

Jeg undres…

Sældrab i markedsføringen

Indrømmet, overskriften er nok lige i overkanten. Men i dag sad jeg og kiggede på en film om sældrab på Ekstrabladet web-tv og hvad popper der så op hen over filmen? En annonce for Jobzonen: 

Jobzonen annonce under film om sældrab.

Jobzonen kører for tiden med et heftigt medietryk på tv, print og online. Du kan næsten ikke undgå at lægge mærke til dem, både fordi de er over det hele, og fordi deres meget utraditionelle tv-reklamer er voldsomt “højt-råbende” med diverse dyrelyde, lydeffekter, grimme mennesker osv.

Og det skal nok virke til en vis grad. Ingen tvivl om, at de får noget trafik. Men jeg vil vove den påstand, at i mere end 95 ud af 100 tilfælde, så er den situation, hvori brugeren modtager Jobzonens budskab, ikke relevant nok til at trigge forbrugeren til at søge efter et nyt job eller oprette et CV.

Det kunne være spændende at vide, hvor mange penge Jobzonen har puttet i den nuværende kampagne – og endnu mere spændende, hvor meget de får ud af alle de mange skønne, spildte marketingkroner.

Én ting er i hvert fald sikkert. Når jeg sidder og kigger på sældrab, så er jeg faktisk røvhamrende ligeglad med Jobzonen.

Hvor højt skal man råbe for at trænge igennem støjen?

Jeg tror ikke der er mange der er uenige i, at det generelt er blevet mere vanskeligt for virksomheder at trænge igennem med deres budskaber.

Kampen om forbrugernes opmærksomhed er blevet stadig hårdere og svaret fra “de store drenge” er at spille med musklerne – investere i et mere massivt medietryk og i det hele taget råbe så højt, at man ikke kan undgå at høre dem.

Forleden dag krydsede jeg igennem Århus banegård og var nær blevet væltet omkuld af de to kæmpe Nivea-bannere (ca. 4-6 meter høje), du ser her:

Stort Nivea banner på Århus H.

Ingen tvivl om, at jeg lagde mærke til dem. Men er det relevant for mig i situationen? Nej, og det er det heller ikke for de ca. 98% andre, der går igennem hallen, som sløvt kæmper sig hjem fra dagens arbejde og lige nu kun tænker på at hente børn, og om der er mælk i køleskabet osv.

Så, hvor højt skal man så råbe for at trænge igennem støjen? Du kan råbe lige så højt du vil – og det kan også godt være, at du bliver bemærket. Men hvis dit budskab ikke er relevant i den situation, hvor forbrugeren modtager det, så bliver det højst sandsynligt ignoreret.

Derfor virker HPs annoncer ikke

HP’s danske salgs- og marketingdirektør skrev i en kommentar til mit indlæg “HP vil annoncere mindre på nettet“:

Hej Hannu
HP kommer IKKE til at droppe nettet
generelt. Men vore bannerannoncer har
ikke virket efter hensigten, hvorfor
vi kommer til at lave en omfordeling
af vore indsatster. Dette på såvel
print som online.

Tillad mig at kaste et spørgsmål ud: Hvorfor tror HP, at deres bannerannoncer ikke har virket efter hensigten?

Fortsæt med at læse “Derfor virker HPs annoncer ikke”

HP vil annoncere mindre på nettet

Faldt lige over denne i Computerworlds nyhedsbrev: 

HP vil annoncere mindre på nettet
Hewlett-Packard vil fremover købe færre bannerannoncer på nettet og flere annoncer i printmedier. Årsagen er, at folk er blevet immune overfor bannerannoncer, fordi der er kommet for mange, forklarer HP’s danske salgs- og marketingdirektør, Knud Ottosen. (Børsen)

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvem der mon er HPs mediebureau eller rådgiver i slige spørgsmål?

Bannerannoncer er værdiløse, ja. Det har de været i mange år. Men derfra og så til at man ikke vil bruge nettet som annoncemedie, er da en helt vanvittig slutning. Regner de med, at printannoncer er lige så effektive, som de var før internettet? Det er da nøjagtigt den sammen problemstilling: Du kan ikke fange forbrugerne “med paraderne nede” længere. Du er nødt til at fange forbrugerne i det øjeblik, de har et behov de skal have opfyldt, eller et problem de skal have løst. Ellers er din annonce (uanset format) ikke relevant.

Har HP ikke opdaget, hvor “resten af verden” har bevæget sig hen? Er det fordi deres mediebureau ikke har forstand på online markedsføring, og dermed vil miste budgettet, hvis man kanaliserer penge til search marketing?

Eller er det fordi, at HPs marketing afdeling ikke forstår, at der ER kommet nye spilleregler?

 Ja, jeg spørger bare…

Freelance konsulent som landevejsridder

Hev stikket ud i starten af december og besluttede at starte som selvstændig konsulent – uden af definere nærmere, hvad det egentligt indebar, og hvad jeg skulle fokusere på. Er ikke medlem af en A-kasse, men er dybest se ikke bekymret (burde jeg være det efter normen?). Er vel i princippet hoppet ud af en flyver og begynder først at tjekke, om jeg har en faldskærm på ryggen, på vej ned…

Har besluttet at jeg det næste halve/hele år IKKE vil starte en ny virksomhed op – eller gå ind i en eksisterende. Vil heller ikke have noget fast job. Bare arbejde som en landevejsstryger uden mål og med. Kun kaste mig over opgaver, jeg synes er udfordrende/sjove/indbringende. Knokle et stykke tid med et projekt – slappe af. Og så rykke videre.

Hvor er det pissebefriende ikke at have nogen plan. 🙂