(Nedenstående er en klumme skrevet til Århus Stiftstidende)
En lort er en lort uanset, hvor pænt du pakker den ind… Undskyld, at jeg starter så uappetitligt ud, men det er et af mine yndlingscitater (af mig selv, tror jeg nok), når jeg skal forholde mig til et af mine yndlingsemner, nemlig når nogen giver sig ud for at være noget, de ikke er.
Sådan er der mange mennesker, der er. Men der er så sandelig også mange prætentiøse virksomheder, butikker og restauranter derude. Man kan mærke det med det samme, når man træder ind af døren – og jeg kan ikke lade være med at blive provokeret af det.
For mig handler det om forskellen på at gøre noget, fordi man ikke kan lade være – noget der kommer indefra – og så den der fornemmelse af, når nogen »har regnet den ud«.
Af en eller anden grund går det ofte galt, når vi har med fødevarer at gøre. Jeg mistænker, at alt for mange restauratører, bagere, caféejere med videre har været på det samme aftenskolekursus i »storytelling«. Altså det der med at pakke sin vare ind i en historie. Det er der sådan set ikke noget galt i, men nogle gange får den lige en tand for meget gas med flotte ord og maleriske beskrivelser.
For et par måneder siden så jeg for eksempel et skilt hænge i vinduet hos en bager i Århus:
Helt ærligt. Hvad skal det til for?
Stoler man virkelig så lidt på sit eget produkt, at der skal pakkes ind i så meget ordgejl. Der er især mange restauranter, der kammer over. Smørret, der kommer ind på bordet er ikke bare smør. Nej, det er smør lavet på mælk fra sønderjyske, biodynamiske køer, der har lyttet til Miles Davis på alle hverdage (og Rasmus Seebach i weekenderne for lige at give den et twist af kærlighed), håndkærnet af en lettere overvægtig bondepige, der kan høre, hvornår smørret er færdig.Jeg ved godt, at jeg overdriver, men det er ikke super langt fra virkeligheden. Det kan godt være, at der er et par turister fra Kina, der hopper på den, fordi de har hørt om det nye nordiske køkken, Noma osv.
Men jeg køber den ikke. Og jeg tror faktisk, at man gør – i det her tilfælde gastronomien – en kæmpe bjørnetjeneste. For hvis jeg nu ikke kan SMAGE stenovnen eller bondepigens indflydelse på varen, er det så ikke let at tænke kejserens nye klæder – fup og fidus!
Tjek dem ud – der er noget at lære.
Hannu Vangsgaard 