Ground-breaking research om pærer og bananer!

ROCKET-SCIENCE

Bladet Markedsføring har bragt spændende nyt fra det store udland. En tv-station har betalt for en undersøgelse, der viser, at:

“Forbrugerne er mest opmærksomme på reklamer i fjernsynet og magasiner, mens online halter.”

“I løbet af en halv time leverer magasiner dobbelt så mange reklameindtryk som tv, og seks gange så mange som online.”

“Undersøgelsen forsøgte at sammenligne 30 sekunders tv-reklamer, helside printannoncer og internetbannere i standard størrelser.”

“Sammenholdt med andre informationer så som sandsynlighed for eksponering, konkluderede undersøgelsen blandt andet, at en magasin-printannonce har en værdi, der svarer til 83 procent af et tv-spot. Mens et typisk banner prismæssigt kun svarer til 16 procent af et tv-spot”

(Se artikel her: markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/online-slaar-print-og-tv/)

Jeg tænker:

Undersøgelsen er mindst lige så værdifuld, som den hvor man for mange år siden lavede en global sammenligning af pærer og bananer – hvis konklusioner iøvrigt har været genstand for stor debat lige siden.

Alene det, at undersøgelsen er lavet “i samarbejde med” CBS (=betalt af) bør få læseren til at være på vagt.

Hvad er konklusionen? At jo mere en annonce “fylder”, jo højere den råber, desto større er chancen for, at den bliver set? At internetbrugerne er stoppet med at kigge på bannerannoncer, fordi der grundlæggende er tale om irrelevant støj?

Hvorfor ikke lave en undersøgelse af, hvilke annonceformater, der er bedst til at generere salg, leads, downloads etc. Og hvorfor ikke tage et annonceformat som søgebaserede tekstannoncer som Google AdWords med?

Det minder umiskendeligt om at spille kort med min 5-årige søn. Han bliver VED med at omformulere reglerne, indtil han vinder. Forskellen er bare, at hans modspiller er farmand, der ikke kan få sig til at sige ham imod.

Annonce-industrien er oppe imod et marked, der bliver stadigt bedre til at måle effekt og stadigt mere bevidst om, hvor annoncekronerne REELT placeres bedst. Og jeg har svært ved at tro på, at det kan fixes ved at producere undersøgelser som denne. En bæh er en bæh, uanset hvor pænt du pakker den ind.

Jeg elsker finanskrise og nedgangstider!

Indtil Stein Bagger gav aviserne en undskyldning for at rydde forsiderne, var finanskrisen det absolutte hovedtema. Nu havde vi ellers lige fundet en værdig afløser til friværdi som tema, når vi løb tør for samtaleemner til middagsselskabet.

"Kan du også mærke krisen?" sagt med et lidt højtideligt, bedemandsagtigt blik er en utrolig hyppig kommentar her i tiden. Og med al respekt for de mennesker, der vitterligt bliver truet på deres brød på grund af krisen (eller grådige, selvtilfredse og inkompetente direktioner), så synes jeg det er en herlig tid!

Jeg bruger meget tid på at være en vrissen mand, der i tide og utide råber op om, hvor dårligt "traditionel" markedsføring virker (altså markedsføring, hvor modgiften mod stadig mere støj er… at larme endnu mere).

genialt-produktJeg bekender mig til vedkommenhed, relevans og autencitet. Jeg har ikke meget respekt for middelmådige produkter, der pakkes pænt ind og sælges fyldt med WOW!!!-klistermærker (hverken i overført eller billedelig forstand).

Jeg dyrker relevansen, fordi jeg er 100% sikker på, at det er det, der virker bedst. I længden kan du ikke "snyde" dine kunder særligt meget, og med den ekstreme støj, vi bliver udsat for kommunikationsmæssigt og socialt hver dag, kan du heller ikke blive ved med at trykke på repeat-knappen.

Og selvom jeg ofte får tilkendegivelser fra læsere af denne blog eller tilhørere til foredrag, at tjooo… man kan da godt genkende, at selvom det er blevet lidt sværere at komme ud over rampen, så må jeg jo forstå, at man ikke bare-sådan-lige ændrer hele verden. Og så er det jo også besværligt at skulle forklare direktøren, bestyrelsen eller hvem man nu refererer til, at det man har advokeret for i så mange år – nu slet ikke virker længere.

Bottom line: Vi står lammet som en hare i lyset fra forlygterne, der kommer blæsende hen i mod os. Godt nok har vi brugt lidt penge på at annoncere på Facebook, så vi ligesom også er med på hele det der web2.0-noget. Og vi har da også brugt en ikke ubetragtelig sum penge på at købe nogle Google Adwords annoncer, så helt tosset er det jo heller ikke. Ergo, vi trykker på repeat.

Men, heldigvis er der finanskrise! Og med en sådan begynder alle ansvarlige virksomheder at stille skarpt på, hvilke kroner, der bliver brugt på hvad. Og hvis vi på nogen måde kan øge indtjeningen "her-og-nu", så kan alle de religiøse diskussioner om kanal-konflikter, branding kontra respons mv. pludselig indstilles. For nu skal der skæres ind til benet – nu skal vi kun fokusere på det, der er lønsomt – og det vi kan bevise har en effekt – nu skal vi til at fokusere mere på kundernes behov – osv, osv, osv.

Øhhh… ja. Selvfølgelig. Men hvorfor først nu, hvor lokummet brænder? Nå, op i r…. med det – jeg er glad bare der sker noget!

Glædelig finanskrise og godt nytår!

Fake it – and you won’t make it…

Jeg skulle ud og spise en bid brød i går, og jeg havde set, at der var kommet et nyt sted ved Åen (Århus, Åboulevarden), der bryster sig af at have byens bedste burger. På hjemmesiden er de helt store ord fremme, og lur mig om der ikke er et reklamebureau inde over – jeg bliver i hvert fald præsenteret for en omgang storytelling på den store klinge.

Jeg møder både Martin, Prins Ferdinand, Tonny, Leif og Niels. Der er med andre ord lagt op til den helt, helt store oplevelse.

image

Jeg synes ideen er fantastisk. Og jeg synes også, at de (altså Martin, prinsen, Tonny, Leif og Niels) skal have stor ros for at prøve at have nogle ambitioner og tilsyneladende have en kompromisløs tilgang til råvarer og koncept – det har jeg stor respekt for.

Men så prøvede jeg at spise der. Og jeg havde altså svært ved at smage noget af alt den kvalitet, de tilsyneladende skulle have proppet i burgeren. Jo, det var en ok bøf – og bollen var også bedre end det industrisnask, man normalt får. Men i bund og grund, var det ikke særligt spændende – desuden var både burger og den portion fritter, der fulgte med, lidt klejne i det.

Der hvor kvaliteten til gengæld havde sneget sig ind, var i prisen. 100 kroner for en lille, halvkedelig burger med fritter. Jeg gik derfra med en tom fornemmelse – det var sgu ikke i orden.

Kiks med jakabov

Dybest set er det ikke særligt pænt af mig at hakke på et nystartet sted. Og nu handler denne blog jo ikke om mad, men om markedsføring, så derfor bevæger vi os lige lidt op i helikopteren.

Min oplevelse virker alt for bekendt. Hvorfor? Fordi vi som kunder og forbrugere bliver udsat for den alt, alt for tit:

  • Når vi står og kigger på en frostpizza, ser den fantastisk ud – når vi pakker den ud – er det en stor kiks med jakabov.
  • Når vi booker et værelse på “Et eksklusivt hotel, hvor kvalitet og service er i højsædet”, så møder vi et træt Scandic-værelse med brændemærker i gulvtæppet.
  • Når Huyndai lover os, at vores teenager børn synes vi er seje hvis vi køber en kedelig discount-bil.
  • Når “Multo Buono Pizzaria” nede på hjørnet laver “Ægte italiensk pizza” med kebab og industridressing.
  • Når Microsoft lover os, at vores effektivitet øges med 76%, når vi opgraderer til deres nyeste ufærdige version af Windows, der crasher 20 gange om dagen.

Og jeg kunne blive ved… Så det gør jeg:

  • Når discount butikken markedsfører sig på super service, når sandheden er, at de fleste medarbejdere hader at være der, og er skide ligeglade med kunderne.
  • Når bankernes sælgere forklædt som rådgivere skal leve op til deres budgetter og prøver at snige nye forsikrings-, realkredit- og kreditkortsprodukter ind i deres rådgivning.
  • Når Statoil lover at forandre min hverdag, fordi jeg kan købe mælk om aftenen. 
  • Når Kellogs, Quaker osv. markedsfører et morgenmadsprodukt som sundt, fordi der er fibre og et lavt indhold af fedt i, når sandheden er, at det er proppet med sukker og det i princippet er rent slik.

Min pointe er, at vi nogen gange adskiller selve produktet og så markedsføringen og går amok i adjektiver og storytelling for at få varen skubbet over disken. Og den eneste grund til, at vi synes det er ok, er at det gør alle andre jo også.

Men jeg tror ikke på det. Som jeg vist har sagt nogen gange på denne blog, så er en lort en lort – uanset hvor pænt du pakker den ind. Og med det mener jeg ikke at ovenstående produkter er lorteprodukter – jeg mener blot, at vi har en tendens til at undervurdere vores kunder og det kommer der aldrig noget godt ud af.

Både fordi vi kan risikere “at blive afsløret” og dermed miste en dyrebar tillid fra en kunde – og dernæst fordi det skaber en arrogance i forhold til det egentlige produkt. Hvis det ikke er så vigtigt HVAD vi sælger, men mere HVORDAN vi sælger det, så ender vi med at lave ligegyldige produkter – og så bliver vi ignoreret.

Heldigvis.

Jyske Bank lancerer tv-station. Respekt!

jyskebanktv

Har du lagt mærke til, hvor meget Jyske Banks folk er blevet brugt som eksperter af de danske TV-stationer de sidste par år?

Umiddelbart tror jeg ikke, at Jyske Banks eksperter er klogere end deres kollegaer i de andre storbanker. Men i efteråret 2006 opførte banken et tv-studie, der teknologisk var fuldt ud på højde med en “rigtig” tv-station (læs lidt teknik-detaljer hos AVM.dk)

Så når TV 2 Finans har brug for en ekspert-kommentar i en fart, hvad er så nemmere end at connecte til Jyske Banks studie i Silkeborg?

Og nu har banken så taget et stort skridt og lanceret deres helt egen tv station på jyskebank.tv, hvor ambitionerne ikke fejler noget:

“I en tid hvor tv-mediet bliver stadig mere overfladisk, hvor journalister får stadig dårligere arbejdsbetingelser, og sværer ved at gå i dybden med en historie, får danskerne en ny tv-station. (…) danskernes nye foretrukne finansielle tv-station”.

Se et promotion indslag her: Jyske Bank præsenterer deres tv station

(Parantes: Hvorfor f….. har de ikke sikret sig, at man kan bruge deres indslag eks. på blogs som denne!?)

Nye tider…

Det bliver ekstremt spændende at følge, om Jyske Bank får succes med tiltaget. Mit bud er, at de får stor succes.

Præmisserne for journalistisk formidling har ændret sig markant bare gennem de sidste 5-10 år, og der ér alt for mange overfladiske historier – specielt i de elektroniske medier. Samtidig stiller vi som informationsforbrugere større krav til relevansen. En journalist på TV 2 Finans er nødt til at gøre en historie om finanskrisen spiselig, så hr. og fru Hakkebøf kan forstå det. Men dermed er der også en del seere, som måske vil føle sig talt ned til – og hvor de sidder med ubesvarede spørgsmål, manglende underbygninger osv. osv.

Den sidste del af seerne vil højst sandsynligt få mere ud af at se et indslag hos Jyske Bank – så det vil de gøre! Også selvom afsenderen åbenlyst prøver at bruge tv-stationen kommercielt. Vi er nemlig kloge nok til at vurdere validiteten i de informationer, vi får – og vi ved godt, at det er en del af bankens markedsføring.

Den moderne medieforbruger behøver ikke altid have et filter i form af en journalist/redaktør, der ud fra nogle universelle journalistiske principper afgør, hvad der er relevant og hvad der ikke er.

Så, respekt herfra. Jeg synes det er fantastisk at se, når nogen (modsat andre) vover at tænke store tanker og efterfølgende eksekverer med speederen i bund!

Flyt dig! Eller jeg…

Forleden dag gik jeg gennem hallen på Århus banegård på vej hjem fra kontoret. Klokken var over 18 – jeg var træt. Meget træt.

Og så – der, midt i hallen har et driftigt el-handelsselskab opstillet resterne af en messestand i håb om at kapre nogle nye kunder:

Håber de på at kapre et offer, der er så træt, at han/hun skriver under og skifter til Nordjysk Elhandel bare for at slippe for at høre på hele salgstalen?

Forstår de ikke 1) At de spilder folks tid, og 2) At de nok er alene om at synes, at strøm er så super spændende, at man gider bruge tid på det på vej hjem fra arbejde…?

Iøvrigt synes jeg deres pay-off er morsomt: “Lidt mere end bare strøm”. Hvad f.eks.?

Genial markedsføring af allergimedicin

Ahh, endelig bringer jeg en blog post, hvor jeg ikke skælder ud…

Jeg synes McNeil Denmark skal have et thumbs up for markedsføringen af deres allergiprodukter.

SP32-20080723-160120

Kort fortalt kan du på eks. benadryl.dk tilmelde dig et pollenvarsel, der tikker ind på din mobil om morgenen kl. 07.30, hvis der forventes særligt høje pollental den pågældende dag.

Det er (permission) markedsføring med en utrolig høj grad af relevans for produktets målgruppe. Produktet gør det i forvejen, men selve markedsføringen kan rent faktisk også redde en hårdt ramt allergikers dag.

Smukt!

Læs 10 marketing bøger på 10 minutter

Mange af de tanker, jeg gør mig i forbindelse med markedsføring, stammer fra de mange år – og dermed de mange erfaringer – jeg har arbejdet med online marketing, søgemaskineoptimering, trafikanalyse mv.

Her er der kun én gud – og det er den sætning, som en bruger propper ind i Googles søgefelt.

Men, for en del år siden, læste jeg bogen “Permission Marketing” af Seth Godin, som fik mig til at se på den udvikling internettet har medført mere generelt. Og med udvikling mener jeg den måde, vi som forbrugere er gået fra at være passive modtagere af budskaber til i langt højere grad selv at styre vores informationssøgning og opsøge de marketingbudskaber, vi SELV synes er interessante. Og så iøvrigt ignorere resten af støjen…

Mange af de tanker og pointer jeg præsenterer bl.a. her på bloggen er inspireret af netop Seth Godin. Både fordi jeg er enig i budskaberne, men også fordi manden har en fabelagtig evne til at kommunikere sit budskab på en ukrukket og til-sagen måde.

Nedenstående er tyvstjålet fra hans blog – læs det, og du har essensen fra 10 marketing bøger:


 

What do you know?

Three years ago, I published this list, which was very much a riff, not a carefully planned manifesto. It has held up pretty well. Feel free to reprint or otherwise use, as long as you include a credit line. I’ve added a few at the bottom…

What Every Good Marketer Knows:

  • Anticipated, personal and relevant advertising always does better than unsolicited junk.
  • Making promises and keeping them is a great way to build a brand.
  • Your best customers are worth far more than your average customers.
  • Share of wallet is easier, more profitable and ultimately more effective a measure than share of market.
  • Marketing begins before the product is created.
  • Advertising is just a symptom, a tactic. Marketing is about far more than that.
  • Low price is a great way to sell a commodity. That’s not marketing, though, that’s efficiency.
  • Conversations among the members of your marketplace happen whether you like it or not. Good marketing encourages the right sort of conversations.
  • Products that are remarkable get talked about.
  • Marketing is the way your people answer the phone, the typesetting on your bills and your returns policy.
  • You can’t fool all the people, not even most of the time. And people, once unfooled, talk about the experience.
  • If you are marketing from a fairly static annual budget, you’re viewing marketing as an expense. Good marketers realize that it is an investment.
  • People don’t buy what they need. They buy what they want.
  • You’re not in charge. And your prospects don’t care about you.
  • What people want is the extra, the emotional bonus they get when they buy something they love.
  • Business to business marketing is just marketing to consumers who happen to have a corporation to pay for what they buy.
  • Traditional ways of interrupting consumers (TV ads, trade show booths, junk mail) are losing their cost-effectiveness. At the same time, new ways of spreading ideas (blogs, permission-based RSS information, consumer fan clubs) are quickly proving how well they work.
  • People all over the world, and of every income level, respond to marketing that promises and delivers basic human wants.
  • Good marketers tell a story.
  • People are selfish, lazy, uninformed and impatient. Start with that and you’ll be pleasantly surprised by what you find.
  • Marketing that works is marketing that people choose to notice.
  • Effective stories match the worldview of the people you are telling the story to.
  • Choose your customers. Fire the ones that hurt your ability to deliver the right story to the others.
  • A product for everyone rarely reaches much of anyone.
  • Living and breathing an authentic story is the best way to survive in an conversation-rich world.
  • Marketers are responsible for the side effects their products cause.
  • Reminding the consumer of a story they know and trust is a powerful shortcut.
  • Good marketers measure.
  • Marketing is not an emergency. It’s a planned, thoughtful exercise that started a long time ago and doesn’t end until you’re done.
  • One disappointed customer is worth ten delighted ones.
  • In the googleworld, the best in the world wins more often, and wins more.
  • Most marketers create good enough and then quit. Greatest beats good enough every time.
  • There are more rich people than ever before, and they demand to be treated differently.
  • Organizations that manage to deal directly with their end users have an asset for the future.
  • You can game the social media in the short run, but not for long.
  • You market when you hire and when you fire. You market when you call tech support and you market every time you send a memo.
  • Blogging makes you a better marketer because it teaches you humility in your writing.

Obviously, knowing what to do is very, very different than actually doing it.


Indlægget på Godins blog: http://sethgodin.typepad.com/seths_blog/2008/05/what-do-you-kno.html

Hvilken slags gummi skal der på en Nissan?

Jeg vil nærmere sige, at Nissan og Meetic har føjet nye dimensioner til begrebet irritations-markedsføring.

Hvordan kan voksne og normaltbegavede mænd få sig til at modellere begreberne så meget, at en bil repræsenterer det samme som et datingsite?

Og hvorfor er det lige, at Meetic vil voldtage deres eget produkt og tilføre irrelevant støj? Ja, jeg ved godt, at Meetic bla. lever af annoncering. Men de lever først og fremmest af at have relevante resultater på deres brugeres søgning efter en date eller en kæreste. Det kan godt være, at de får nogle fornuftige responsrater, og at der er nogle der hopper på bil-speeddating-tingen, men jeg tror de skyder sig i foden i længden, fordi de udvander deres eget produkt.

 

Sympatisk træk Sydbank. Men hvor er relevansen?

Jeg har egentlig altid anset sønderjyder (eller hedder det sydjyder nu om dage?) for at være nogle fornuftige mennesker. Godt nok er de generelt gode til at holde på pengene og “gratis” er ikke et ord, der sådan bliver brugt i flæng. Måske derfor synes Sydbank, at det er voldsomt revolutionerende, at de låner trailere ud til deres kunder. Gratis!

Forleden så jeg denne trailer holde parkeret foran en Sydbank filial :

Sydbanks trailerudlåning
“Traileren låner jeg gratis af min bank!”

Det ER et sympatisk træk af Sydbank. Og jeg er da ikke et sekund i tvivl om, at kunder, der benytter sig af tilbuddet er glade for det.

Men hvor er relevansen i forhold til Sydbanks produkter? Hvor er relevansen i forhold til Sydbanks image eller positionering i markedet? Hvilke signaler sender denne service/gimmick? Min umiddelbare reaktion var “øhhh… nå?”. De kunne lige så godt have givet mig en gratis entré til en stripbar.

Som potentiel kunde kunne jeg måske endog finde på at tænke “mon ikke bare de skulle tage at passe deres bank i stedet for at lege trailerudlejning”. Mon ikke de i denne situation skulle have skelet lidt til kollegaen ovre på Holmens Kanal med “Gør det du er bedst til. Det gør vi”.

Jeg tænker på, om et ellers velmenende, nede-på-jorden og sympatisk tilbud som dette kan have den direkte modsatte effekt af det tilsigtede? Hvordan matcher det med:

“Sydbank dækker forretningskonceptuelt og fagligt alle finansielle kundebehov – med særlig fokus på private banking-kunder og mellemstore erhvervskunder.”

Samtidig med, at Sydbanks payoff er “Hvad kan vi gøre for dig”. Det lyder – igen – meget sympatisk, men lyder det ikke også som om, at de ikke helt ved, hvad de vil?

What we can learn from spaghetti sauce

Konkurrencen om forbrugernes gunst og opmærksomhed er så hård, at der næsten er statsgaranti for fiasko, hvis dit produkt er one-size-fits-all. Hvis ikke produktet har en ægthed, en holdning, en kant, en x-faktor (måtte jo komme) – hvis ikke det formår at få køberen til at tage stilling, så kræver det en ubehagelig stor tegnebog at annoncere sig til successen.

Nedenstående video er en halvgammel sag fra 2004 udgaven af TED konferencen (tjek www.ted.com). Ikke desto mindre, så er det et fantastisk indlæg, der viser potentialet i at bryde vanetænkning inden for produktudvikling og markedsføring.

Hvorfor er det lige, at vi ofte udvikler produkter og markedsfører budskaber, der skal ramme den bredest mulige målgruppe?

Er “appellerer til mange” i virkeligheden ofte lig med “så ligegyldigt, at det ikke skræmmer ret mange væk“?

There is no good mustard or bad mustard, there is no perfect or imperfect mustard. There are only different kinds of mustard that suits different kinds of people. -Malcolm Gladwell i indlægget

Brug 18 minutter på et sjovt, lærerigt og skævt indlæg; du vil ikke fortryde det:

Læs mere om og af Malcolm Gladwell.

Sældrab i markedsføringen

Indrømmet, overskriften er nok lige i overkanten. Men i dag sad jeg og kiggede på en film om sældrab på Ekstrabladet web-tv og hvad popper der så op hen over filmen? En annonce for Jobzonen: 

Jobzonen annonce under film om sældrab.

Jobzonen kører for tiden med et heftigt medietryk på tv, print og online. Du kan næsten ikke undgå at lægge mærke til dem, både fordi de er over det hele, og fordi deres meget utraditionelle tv-reklamer er voldsomt “højt-råbende” med diverse dyrelyde, lydeffekter, grimme mennesker osv.

Og det skal nok virke til en vis grad. Ingen tvivl om, at de får noget trafik. Men jeg vil vove den påstand, at i mere end 95 ud af 100 tilfælde, så er den situation, hvori brugeren modtager Jobzonens budskab, ikke relevant nok til at trigge forbrugeren til at søge efter et nyt job eller oprette et CV.

Det kunne være spændende at vide, hvor mange penge Jobzonen har puttet i den nuværende kampagne – og endnu mere spændende, hvor meget de får ud af alle de mange skønne, spildte marketingkroner.

Én ting er i hvert fald sikkert. Når jeg sidder og kigger på sældrab, så er jeg faktisk røvhamrende ligeglad med Jobzonen.

Hvor højt skal man råbe for at trænge igennem støjen?

Jeg tror ikke der er mange der er uenige i, at det generelt er blevet mere vanskeligt for virksomheder at trænge igennem med deres budskaber.

Kampen om forbrugernes opmærksomhed er blevet stadig hårdere og svaret fra “de store drenge” er at spille med musklerne – investere i et mere massivt medietryk og i det hele taget råbe så højt, at man ikke kan undgå at høre dem.

Forleden dag krydsede jeg igennem Århus banegård og var nær blevet væltet omkuld af de to kæmpe Nivea-bannere (ca. 4-6 meter høje), du ser her:

Stort Nivea banner på Århus H.

Ingen tvivl om, at jeg lagde mærke til dem. Men er det relevant for mig i situationen? Nej, og det er det heller ikke for de ca. 98% andre, der går igennem hallen, som sløvt kæmper sig hjem fra dagens arbejde og lige nu kun tænker på at hente børn, og om der er mælk i køleskabet osv.

Så, hvor højt skal man så råbe for at trænge igennem støjen? Du kan råbe lige så højt du vil – og det kan også godt være, at du bliver bemærket. Men hvis dit budskab ikke er relevant i den situation, hvor forbrugeren modtager det, så bliver det højst sandsynligt ignoreret.

Derfor virker HPs annoncer ikke

HP’s danske salgs- og marketingdirektør skrev i en kommentar til mit indlæg “HP vil annoncere mindre på nettet“:

Hej Hannu
HP kommer IKKE til at droppe nettet
generelt. Men vore bannerannoncer har
ikke virket efter hensigten, hvorfor
vi kommer til at lave en omfordeling
af vore indsatster. Dette på såvel
print som online.

Tillad mig at kaste et spørgsmål ud: Hvorfor tror HP, at deres bannerannoncer ikke har virket efter hensigten?

Fortsæt med at læse “Derfor virker HPs annoncer ikke”