Skal De have et logo til bøffen?

Jeg var til et frokostmøde i går på en restaurant på Århus marina. Ok fint sted. God mad.

Da jeg propmæt efter en alt for stor omgang gammeldags æggekage med bacontern, rødbeder, sennep og hele molevitten er på vej ud af døren møder jeg dette syn:

Brochure i menukortholder

En menukortholder, der er fyldt med brochurer for en grafisk designvirksomhed. På en restaurant.

Hvor store oddsene for at jeg på vej ud af døren tænker “Nu har jeg lige fået en dejlig frokost – så det næste der skal ske, må vel helt naturligt være, at jeg skal have fundet et nyt design bureau“. Nej vel.

Jeg ved godt, at det udover selve brochuren ikke koster noget – og det generer heller ikke nogen. Men på en eller anden måde generer tankegangen bag mig.

Det er symptomatisk, at vi alt for ofte tænker: Det kan godt være, at det ikke virker. At vi ikke får nogle nye kunder på denne måde. Meeeen, hvad nu hvis?

Hvorfor fokuserer vi ikke 100% på at være tilstede i relevante situationer – eller på at gå efter de mange virksomheder, hvor det er tydeligt, at de har brug for eksempelvist et designløft?

Hvor er relevansen?

Reklamer

2 thoughts on “Skal De have et logo til bøffen?”

  1. Tjaa – nu har du jo netop givet dem en fin eksponering. Og det er vel det, der er/var deres mening?
    jeg tror såmænd jeg nu vil ringe til dem.

  2. Jeg er nok ikke enig i, at det er en fin eksponering. Hverken hos mig eller i restauranten. At blive set er ikke nødvendigvist et mål i sig selv. Eller sagt på en anden måde: Når virksomheden bliver eksponeret i en situation, hvor det er 100% tilfældigt, om kunden har et behov eller et problem – så synes jeg som udgangspunkt det er værdiløst. Hvor mange steder og hvor mange gange skal du eksponeres før der ryger en kunde i nettet? Du aner det ikke – og det er netop pointen.

    At du så vælger at kontakte dem for at være Maks Modsat – det synes jeg ikke modbeviser noget 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s