Skal De have et logo til bøffen?

Jeg var til et frokostmøde i går på en restaurant på Århus marina. Ok fint sted. God mad.

Da jeg propmæt efter en alt for stor omgang gammeldags æggekage med bacontern, rødbeder, sennep og hele molevitten er på vej ud af døren møder jeg dette syn:

Brochure i menukortholder

En menukortholder, der er fyldt med brochurer for en grafisk designvirksomhed. På en restaurant.

Hvor store oddsene for at jeg på vej ud af døren tænker “Nu har jeg lige fået en dejlig frokost – så det næste der skal ske, må vel helt naturligt være, at jeg skal have fundet et nyt design bureau“. Nej vel.

Jeg ved godt, at det udover selve brochuren ikke koster noget – og det generer heller ikke nogen. Men på en eller anden måde generer tankegangen bag mig.

Det er symptomatisk, at vi alt for ofte tænker: Det kan godt være, at det ikke virker. At vi ikke får nogle nye kunder på denne måde. Meeeen, hvad nu hvis?

Hvorfor fokuserer vi ikke 100% på at være tilstede i relevante situationer – eller på at gå efter de mange virksomheder, hvor det er tydeligt, at de har brug for eksempelvist et designløft?

Hvor er relevansen?

Reklamer