What we can learn from spaghetti sauce

Konkurrencen om forbrugernes gunst og opmærksomhed er så hård, at der næsten er statsgaranti for fiasko, hvis dit produkt er one-size-fits-all. Hvis ikke produktet har en ægthed, en holdning, en kant, en x-faktor (måtte jo komme) – hvis ikke det formår at få køberen til at tage stilling, så kræver det en ubehagelig stor tegnebog at annoncere sig til successen.

Nedenstående video er en halvgammel sag fra 2004 udgaven af TED konferencen (tjek www.ted.com). Ikke desto mindre, så er det et fantastisk indlæg, der viser potentialet i at bryde vanetænkning inden for produktudvikling og markedsføring.

Hvorfor er det lige, at vi ofte udvikler produkter og markedsfører budskaber, der skal ramme den bredest mulige målgruppe?

Er “appellerer til mange” i virkeligheden ofte lig med “så ligegyldigt, at det ikke skræmmer ret mange væk“?

There is no good mustard or bad mustard, there is no perfect or imperfect mustard. There are only different kinds of mustard that suits different kinds of people. -Malcolm Gladwell i indlægget

Brug 18 minutter på et sjovt, lærerigt og skævt indlæg; du vil ikke fortryde det:

Læs mere om og af Malcolm Gladwell.

Reklamer

Sterling elsker mig ikke længere

Smag kan ikke diskuteres. Og ofte er det også formålsløst at diskutere design.

Men jeg kan fortælle, hvordan et givet design virker på mig, og hvordan jeg kommer til at opfatte virksomheden, der med sikkerhed har gjort sig nogle overvejelser i forhold til det design, den bruger som en del af sin kommunikation.

Nå, men til sagen. Jeg modtager Sterlings nyhedsbrev, der normalt ser sådan ud: 

Sterling, gammelt design

Hjerter, bløde former og rent designmæssigt en “kærlig” tone-of-voice, der skiller sig ud blandt mange andre “firkantede” flyselskaber.

Men her den anden dag, så det pludselig sådan ud:

Sterling, nyt design

Min første tanke var, at Sterling var holdt op med at holde af mig. De værdsætter mig ikke helt på samme måde længere. De plejer at kommunikere til mig med smil og kærlighed. Nu taler de til mig i en hård og firkantet tone.

Jeg ved godt at retro er det nye sort inden for design. Men jeg har svært ved at tro på, at det kan betale sig for et flyselskab at have en tone-of-voice, der leder tankerne tilbage til noget stålsat og robust fra sovjet-tiden.

Men hvad siger Sterling selv om skiftet. Fra Sterlings website:

Fra 28. marts 2008 skifter vi logo og design. Dette skift markerer vores status som et stærkt og energisk flyselskab, som tilbyder pålidelighed, fleksibilitet og fair priser.

Stærkt: Ingen tvivl – jeg kan næsten se propaganda-plakaten med den stolte arbejder i Kooperativ 256 for mig. Don’t mess with us!

Energisk: Øh…Nå ja – dimsen hælder. Er i fuld bevægelse!

Pålideliglighed: I hvert fald ingen soft shit som kærlighed, smil og andet upålideligt hippie-gejl her.

Fleksibilitet: Hvor?

Fair priser: Før var priserne lave. Har I hævet priserne, så de kun er fair nu?

Jeg undres…