Flyt dig! Eller jeg…
Forleden dag gik jeg gennem hallen på Århus banegård på vej hjem fra kontoret. Klokken var over 18 – jeg var træt. Meget træt.
Og så – der, midt i hallen har et driftigt el-handelsselskab opstillet resterne af en messestand i håb om at kapre nogle nye kunder:
Håber de på at kapre et offer, der er så træt, at han/hun skriver under og skifter til Nordjysk Elhandel bare for at slippe for at høre på hele salgstalen?
Forstår de ikke 1) At de spilder folks tid, og 2) At de nok er alene om at synes, at strøm er så super spændende, at man gider bruge tid på det på vej hjem fra arbejde…?
Iøvrigt synes jeg deres pay-off er morsomt: “Lidt mere end bare strøm”. Hvad f.eks.?




Da jeg sad i bestyrelsen i et elselskab havde vi beregnet at en almindelig husstand sparede ca. kr. 40,00 per år ved at skifte.
Måske du skulle overveje det og kunne du så få mere end bare strøm – måske bøvl, så hvorfor ikke skifte
Hav en god dag.
Kurt Kragh Sørensen
21. august 2008
40 kroner! Hvad dælen bygger de deres forretning på? Det synes jeg faktisk er lidt rystende.
Hannu Vangsgaard
21. august 2008
De kan også tit ses ved Magasins Lilletorv-udgang. Der er de omtrent lige så irriterende.
Søren Erland Vestø
22. august 2008
Lige præcist! Det er irriterende at blive afbrudt af dem og andre gadehververe. Og hvor store er chancerne så lige for at sælge noget?
Hannu Vangsgaard
22. august 2008
Hahhaa, endelig en person som ser det samme som mig. Er du gal der er mange af disse halvhjertede (og halvhjertet er for generøst) tiltag.
Hvem pokker gider dog tale om strøm med et par ansatte? Tror de selv at vi (forbrugeren) tror at de giver en damn om os med den stand?
No love. No business.
Fanger dig lige på Triibes
Joackim
23. august 2008
Får mig til at tænke på det iøvrigt glimrende udtryk “chugging”…
(charity-mugging). Ohh, – få mig ikke startet ud af denne tirade
Tinker
31. august 2008
Nu også spottet foran en Fakta. Gad vide, om de er klar over, at det er ulovligt?
Søren Erland Vestø
8. september 2008